Træder du på andres vækst eller hjælper du med at løfte dem op til deres højeste potentiale.
Er du den, der hepper på andres ønske om udvikling eller fortæller du dem, at det er spild af deres gode tid, fordi de vil aldrig lykkedes? Hvordan er samtalen med dine nære og kære, hjemme omkring køkkenbordet? Er der opmuntringer i luften, og plads til de store drømme? Eller tales der om familiens skavanker og manglende evne til at danse, synge, stave og alle andres fejl? Er du i det hele taget bevidst om hvilke ord du bruger i samtalen med et andet menneske?
Alle mennesker
er på en eller anden rejse i livet. Det kan være karrieremæssigt, personligt eller kollektivt. En karriererejse er jo også personlig, såvel som den kollektive rejse også kan være det og omvendt.
Uanset hvordan du end ser på det og fra hvilken vinkel, er der en rejse.
Personlig forandring er noget af det sværeste for et menneske, det der med at bryde et mønster eller ændre en overbevisning.
Mange af mine klienter mærker det, når de først får fat i sig selv. Og så de tager fat! Fordi de har opdaget, at noget i deres liv, eller i livet generelt, der bare ikke fungerer. De sætter et stort spørgsmålstegn ved om det virkelig, er sådan det skal være, det her liv. Og efter at være nået frem til et svar, der ligner et nej, vælger de at forandre det, eller sig selv.
Og rejsen er begyndt.
En af de største udfordringer
ved sådan en rejse, er miljøet. Det kan både være i hjemmet, i nabolaget, i skolen, på arbejdspladsen og så videre. Det er virkelig svært, at forandre sig personligt. Du flytter din bevidsthed og du ændrer dine mønstre, alt imens miljøet omkring dig befinder sig præcist samme sted, som da du startede din rejse.
De vil se på dig med de samme øjne, som de altid har gjort. De har samme mening om dig som de altid har haft, for de skabte jo ikke en forandring. Du kan risikere, at de synes du er blevet “underlig”, “distanceret”, “sur” eller noget helt fjerde, for de reaktioner, de plejer af få eller opnå, ikke længere findes.
Jeg hører ofte nogen tale om et andet menneske, og sige, vedkommende altid gør og siger dit eller dat. Når jeg så, spørger ind til hvornår de oplevede det sidst, viser det sig ofte, at det måske er et halvt år siden, eller endda et helt år siden. Hvilket jo, er et tydeligt bevis på, hvem der har forandret noget og hvem der ikke har. Øjnene der ser dig, har ikke ændret synet på dig, derfor har de en forventning om at du stadig; er, siger, og gør som du plejer. Disse “øjne” er væksthæmmerne, der vil fastholde dig i en gammel historie.
Her er der brug for din indre styrke, at du kan stå fast i dig selv. Måske endda italesætte det usunde, eller helt fjerne dig fra det gamle miljø. Det er det sværeste, fordi socialt tilhør er vigtigt, og hvis du fjerner dig fra din omgangskreds så er du jo alene! Eller er du?
Oftest er det sådan i en forandringsproces,
at det du arbejder med og bevæger dig væk fra, bliver tydeligere. Du kan opleve en meget lang periode, hvor du dømmer din historie, eller de der var med til, at skabe historien fordømmes for alle deres fejl og mangler. Fejl, mangler, mønstre og skygger, du selv har haft, som du er på vej til at bevæge dig væk fra og du frygter de kommer tilbage.
Så du oplever at stå der, med din nypudsede glorie og tænke, at den er helt gal med alle de andre. Sådan kan det være i en kortere eller længere periode, indtil du får fred med historien eller mønstret. Det er freden, der giver friheden.
Hvis der fra din side stadig er mislyde, fordømmelse og negative forventninger i forhold til gamle relationer, der evt. har været en del af din gamle historie; så er du ikke færdig med din healings proces.
Kunsten er ikke kun, at have styrke til ønsket om forandring, og skabe forandring, kunsten er at blive hjemme i dig selv, rumme den du var og lade andre gå deres egen vej. Ikke forcere at, bare fordi du selv er drejet til højre eller venstre, så skal hele verden gå den samme vej. Men du kan stille dig til rådighed og lade andre vide, at hvis de ønsker at gøre det samme, kan du vise hvilken vej du selv tog.
Så er der jo også kunsten at kunne være i det gamle miljø, hvor historien opstod og virkede for en stund, eller det meste af livet. Eller give dig selv det frie valg, og bevæge dig væk fra det. Andre kan synes du er underlig, opfører dig mærkeligt, agerer på uigenkendelige måder. I og med at det ikke er de andre, der har gjort en bevidst handling for at forandre sig. Ja, så er det jo tydeligvis ikke dem, der er problemet. Men mønsterbryderen.
Dit gamle miljø kan hæmme den positive forandring, det kan være at miljøet også må have en pause, i en kortere eller længere periode, eller for evigt.
Når og hvis, du opmuntrer andre til også at tage skridtet ind i et nyt liv, må du også huske at lade forandringen udvikle sig. At kunne se andre forandre sig og opmuntre forandringen der sker. Her er det din tur til at smide solbrillerne, der har farvet dit syn på andre og se på dem med et klart neutralt glas. At forstå at de også er påbegyndt en rejse, og får andre værdier, at de også neutraliserer de gamle reaktionsmønstre og ikke opfører sig som “ i gamle dage”.
Det er vigtigt at huske, at processen er lige så hård, indsigtsfuld, skræmmende og vanskelig for alle. Når nu en anden person har brudt et mønster og forandret sig, så husk at fjerne det mærkat du har sat på vedkommende, således at du ikke fastholder vedkommende i noget, der ikke længere er virkeligheden!
Bevidsthed er ikke kun åbne øjne,
men et behov for konstant tilstedeværelse, altid. Det er i bevidsthedens lys, du er til stede, du rummer, opfatter, fordøjer og reflekterer over en hvilken som helst situation. Det er i bevidsthedens lys, du aktivt vælger hvilken følelse, handling og taknemmelighed du har. Ja, det er muligt. Det er et bevidst valg.
Når du er bevidst i dit ønske om forandring, tager du skridtet og handler på det bevidste ønske, at du er til stede i livet. Det er med bevidsthed og tilstedeværelse du kan se ud over det, som vises eller står foran dig. Det er et bevidst valg, om du vil putte andre i en kasse med skiltet “ her er de gamle historier” eller om du vil være åben, lytte aktivt, se og føle, hvad det er for en anden person, der står over for dig.
Hvis du ikke har styr på dine egne følelser, og konstant bliver ved med at hælde dem over på andre, er du ikke bevidst om dig selv.
Hvis du føler dig hævet over andre, grundet din egen forandring og andres stilstand, er rejsen ikke slut, men blot begyndt.
Hvis du ønsker andre skal bifalde din udvikling, skal du huske at bifalde andres udvikling.
Hvem holder fast i hvem?
Lader du ubevidst andre fastholde dig i en rolle, der ikke længere findes, fordi det er den letteste løsning, fremfor den ultimative handling, at tage ansvar, og dermed umuliggøre andres magt over dig.
- Fastholder du selv andre i et gammelt billede, fordi du ikke kan udholde deres forandring eller succes?
- Kan det være muligt at være bevidst og have ubetinget accept for din egen udvikling, og bevidst lade andre stå for deres?
- Kan du vælge at være bevidst i din dagligdag og møde alt med nysgerrighed og åbenhed?
- Kan du bevidst lade nattens lille død, være den knap der nulstiller dagen der er gået? Og vågne på ny, med et rent lærred til at, male den dag du ønsker?
Jeg siger ja!
Det er selvfølgelig op til dig selv, om du vælger det ene eller det andet.
Jeg vil blot invitere dig til at være bevidst i valget.
Har du ønske om at kende dig selv og dine emotioner? Har du lyst til at forstå hvor du bedre kan balancere dine emotioner, følelser ? Din emotionelle intelligens, og din emotionelle DNA, kan vise dig hvilke historier du går med. En EQ-i 2.0 vurdering foretaget af dig selv, kan give dig redskaber og muligheder til at løse de bånd der, holder dig fast i gamle mønster.
Ønsker du at give dig selv frihed til at vælge til eller fra? Ønsker du at hæve din bevidsthed og være til stede i nuet? Spirituel teknologi er forskellige neutraliseringsredskaber, der giver dig frihed til at vælge, det der matcher dine værdierog gør dig tro, mod dig selv og din integritet.