Det var i foråret, jeg skrev denne blog. Og alligevel fik jeg den aldrig helt afsluttet. Det vil jeg gøre nu.
Hvert år når jeg ser på påskeliljerne, mindes jeg min lillebror. Det var nemlig en påske, at jeg havde min sidste samtale med ham.
Når min lillebror vil have kontakt til mig idag, kan det foregå på to måder.
1. Bruce Springsteen kører på autoplay inde i mit hoved. Eller..
2. Udtrykket: “Jeg er da lilla”, står pludselig på lystavlen og kommer ud af min mund.
Hvert år når jeg ser på påskeliljerne, mindes jeg min bedstefar. Fordi der var altid rigtigt mange “af de dobbelte” påskeliljer, på mine bedsteforældres gård.
Når min bedstefar vil have kontakt med mig, kan jeg dufte røgen fra hans cigaretter. Han er oftest ved min side, når jeg sidder her og skriver. Hvis jeg bliver for utålmodig eller mister fokus, er det også den gamle bonde, der stille guider mig tilbage på sporet.
Jeg er 100% sikker på, at når jeg griner og griner og griner, så jeg næsten ikke kan få luft, er det fordi min anden bedstefar (farfar), der er på besøg. drillepinden. Husk at være fjollet, siger han. Husk glæden.
Jeg har lært, at når jeg skal lave regnskab er det min faster, der får en kærlig tanke, og hun hjælper mig med at bevare overblikket. Det er jo ikke så svært, siger hun.
Den dag jeg lavede videoen, havde jeg lovet mig selv at holde fri. Men jeg ved også, at være i øjeblikket kan give noget meget værdifuldt. Og det gjorde det.
Jeg fik en besked:
“Fortæl hende, at hun skal huske kærligheden og slippe sorgen, for så kan vi igen komme tæt på hinanden, i Ånden”.
Mange mennesker er så ulykkelige, at det kan gøre helt ondt, at være vidne til. De har glemt sig selv, glemt deres styrke, deres essens. Vigtigst af alt har det glemt, at det ikke er meningen med livet, at være ulykkelig.
Sorg er en af de store årsager til manglende lykke og glæde. Det kan være sorgen over at have mistet en af sine kære. At have mistet sig selv, uden at vide hvordan i alverden det skete. Man kan have mistet et venskab, eller et kæledyr. Der er ingen grænser for, hvad der forårsager sorg, for det er kun den enkelte, der kan føle sine egne følelser.
Sorgen kan være et udtryk for ens egen opfattelse af utilstrækkelighed. Eller at noget ikke blev afsluttet på en ordentlig måde. Man nåede ikke at tage afsked.
Det er svært at fortælle en anden person, at vedkommende skal slippe sorgen. Og hvornår er det i det hele taget passende? Det er det vel aldrig, og alligevel vovede jeg. Det gik godt. beskeden blev modtaget med den kærlighed, som den var givet.
Oftest opfattes det, at slippe sorgen som, at : “jeg så glemmer den jeg har mistet”.
Og det er jo helt reelt at have den opfattelse, selv om det også kan være en tanke, der afholder os fra at leve livet.
Næste kommentar kan var: “Jamen, jeg ved ikke hvordan jeg gør!”
Idag (skrivende stund) er det min lillebrors fødselsdag, jeg tænder et lys og mindes stunderne vi havde sammen. Minderne er blevet forstærket, for det er kun et par uger siden jeg sagde endeligt farvel til min bedstemor. 101 år blev hun:
At sidde ved hendes side på hendes sidste dage, var både en smuk, grådfyldt og dyb oplevelse. Hele mit liv passerede revy, i ugen efter hendes sidste udånding. Pludselig huskede jeg hændelser, mennesker og samtaler, der bare var drevet ind i fortidens tåge.
Matriarken fra Tjørnelund
Limen der bandt os sammen
Åndede ud og blev fri
Du satte så dybe spor og såede mange frø i os
Du vil aldrig blive glemt
Du vil altid være elsket og savnet
Vi har dig i vores hjerter
Tak for det liv du levede
Tak for de liv du gav
Hvil i fred kære Bedste
Æret være dit minde
Hun levede et helt liv. Det gjorde min lillebror ikke, han fik 23 år.
Men det ændrer ikke på sorgen. Den er lige så dyb, for når vi mister en elsket person, følger sorgen, den kærlighed der var.
Det er så vigtigt at du anerkender din sorg. Der er ingen der har mere eller mindre ret til at føle sorg. Det er kun os selv der kan mærke den. Vi kan ikke give den til en anden. Og vi kan ikke forvente en anden person kan føle graden af vores sorg. Det er så personligt, lige så personligt som kærligheden var.
Jeg har lavet en meditation. Det er en guidet meditation, jeg håber kan hjælpe dig igennem sorgen, tage afsked med den fysiske tomhed, og give dig muligheden for, at træde ind i dit eget liv igen.
Husk at dele og vise din kærlighed idag, i morgen kan det være for sent.
Kærligst Gudrun